Ordet karate betyder tom hånd og do betyder vej. Karate-Do er således evnen til at kunne forsvare sig på en værdig måde uden brug af våben, men udelukkende ved brug af kroppen - arme, ben, hænder og fødder. Karatens oprindelse kan spores tilbage til det 6. århundredes Kina, men grundlaget for den karate vi kender i dag opstod på den japanske ø Okinawa ved en sammenblanding af lokale og kinesiske kampformer. I moderne form præsenteredes karate i 1922 af Gichin Funakoshi. Gichin Funakoshi skrev poesi og digte under kunstnernavnet SHOTO, og den form for karate, han stod for, kendes i dag over hele verden som Shotokan Karate-Do (den tomme hånds vej gennem Shotokan). Karatetræning er imidlertid ikke kun læren om at forsvare sig. Det er også en måde at træne sit sind og styrke sin psyke. Dette ved, gennem træningen, at lære at kontrollere og beherske svære situationer samtidig med at man konstant kæmper en hård kamp for at dygtiggøre sig. Træningen er for mange stærkt fysisk grænseoverskridende, hvilket netop er formålet, for at eleven derved kan opbygge koncentration og tålmodighed. Det er vigtigt at presse sig selv til det yderste når man træner, så man hele tiden udvikler sin teknik. Karatetræningen er således i høj grad psykosomatisk, da træningen både udvikler ”krop og hjerne”. Karate er er baseret på følgende grundværdier (Dojo-kun):

Søg den perfekte karakter!

Vær trofast!

Vær stræbsom!

Respektér andre!

Vær ikke-voldelig i din optræden!