Hold nu fest for en fed tur til Lalandia, Rødby.
Fredag kl. 16 drog 100 børn og forældre afsted i to busser. Destinationen var Lalandia Rødby.
Her skulle de træne, bade, lege og hygge i huse. Vi er så begejstret at vi allerede nu er gået i krig med at planlægge en ny tur på et senere tidspunkt.
Tak for lån af børn.
Fredag kl. 16 drog 100 børn og forældre afsted i to busser. Destinationen var Lalandia Rødby.
Her skulle de træne, bade, lege og hygge i huse. Vi er så begejstret at vi allerede nu er gået i krig med at planlægge en ny tur på et senere tidspunkt.
Tak for lån af børn.
Stævneberetning, SKIF Cup 2021
Skøn dag!
Vanen tro vågnede jeg og var voldsomt irriteret over igen at have sagt ja til noget der kræver at jeg står tidligt op. Det varede dog kun til køen i bageren, hvor jeg fik et lækkert rundstykke med smør og ost, og en kop kaffe!
Velfodret og velankommet til Lyngehallen, kommer der lynhurtigt gang i løjerne.
Efter den obligatoriske krammerunde, er der indmarch hvor vores nye maskot går forrest.
Jeg kunne ikke lade være med at undre mig over, at jeg aldrig har set maskotten, og Lars Grønnegaard i samme lokale nogensinde. Nuvel, det må være en tilfældighed.
Som klub er vi stillet uhyggeligt talstærkt i år, på den gode side af 20 deltagere, på et tidspunkt hele 5 coaches, og et for mig ukendt antal publiklumper af forældre, søskende, venner/bekendte og så videre.
Endvidere var vi også flot repræsenteret blandt dommere, og sågar helt op i stævneledelsen
Da vi nærmest er druknet i succes hvad deltagerantal angår, var det svært at følge med i hvilke resultater vi opnåede, og i hvilken rækkefølge. Der må man nok lige konsultere Sportsdata, eller vores Facebook-side, hvor du formodentlig allerede har fundet vej til i læsende stund.
Jeg vil derfor også holde mig til et par profiler, som udmærkede sig udover det at få en medalje
Vores, efterhånden slet ikke så nye, Annika vinder sin pulje i kumite, og kommer ned fra podiet med en guldmedalje. Stærkt! Annika er ambassadør for familiens Reinholdts kontaktniveau, og når i løbet af finalekampen at få en advarsel for for hård kontakt, det gør modstanderen i øvrigt også, og således er der balance på karma-kontoen. Hun formår herefter at holde intensiteten, uden at sætte føringen over styr. Den slags kræver et helt særligt sæt nerver. Flot!
Silas må se på at bror Noah stikker af med guldmedaljen i deres pulje, som tvillinger kommer man desværre aldrig til at opleve det som andre søskende gør, at de fra tid til anden vil være i forskellige aldersklasser, og derfor forskellige puljer.
Det var dog heller ikke værre, at han måtte overvære medaljeoverrækkelsen, med sin egen bronzemedalje om halsen. Mit personlige indtryk, var dog at Silas var den i hele puljen, der generelt viste det største overblik. Det var som om han lige havde det ekstra at have luret hvor modstanderen var på vej hen, og kunne i nogen grad navigere efter det. Jeg er ikke i tvivl om at han nok skal nå langt.
Sidste profil er Ditlev, som er helt ny i gamet, og kun har haft gi på siden august. Vi kan ikke have været mange træninger inde i sæsonen, før han meldte sig til stævnet.
Efter en solid opvarmning orkestreret af ærværdige Frederik senpai, var han toptunet og klar til kamp. Første kamp vinder han 3-0, og den sender ham direkte i finalen.
Han havde forberedt sig på 2-3 teknikker, og den der så virkede bedst, blev brugt flittigt. Finalen ender desværre med en sejr til modstanderen, men ikke desto mindre tog Ditlev derfra, med lidt sølv i opsparingen. Det blev bemærket fra flere andre tilskuere, at her er tale om en masse potentiale. Jeg glæder mig til at se ham næste år
Den store finale bød på en række flotte kataer, der er nogle af deltagerne der virkeligt kan deres kram her. Og det glædede mig at der faktisk også var udøvere der stadig havde deres kulørte bælter. Det vidner om at man ikke er garanteret en sejr, bare fordi man iklæder sig sort.
Anne fra Saiko gjorde det største indtryk på mig. Med en klippestabil kata, hvor hun sparker og slår løs til højre og venstre, samtidig med at hun står helt roligt på gulvet, vandt hun en velfortjent guldmedalje. Imponerende!
I kumite-finalen var der lige action nok for min smag. En uheldig kæmper fra Shinto, måtte hentes i ambulance, og vi var alle meget urolige. Heldigvis var stævnelægerne hurtigt henne og tilse ham, mens dommerne slog ring om ham, så vi forsikredes at han var i trygge hænder.
Shinto vandt i øvrigt hold-kumite, på trods af at de manglede en kæmper. Ret stærkt gået.
Den nye klub Gribskov, havde deres Victor i individuel finale, og han gav os lige en opvisning i hvad det vil sige at være hurtig. Jeg gik lige igang med en vejrtrækning, og før jeg var færdig med den, havde han scoret endnu et point. Han vandt også finalekampen, og jeg har hørt flere der mener de hørte at han brød lydmuren med sine teknikker
Det var som sagt en skøn dag!
Jeg håber at vi kan sende endnu flere publikummer og kæmpere afsted næste år. I mine øjne er det vores største succes vi endnu har haft, med udebane-publikum. Meget mere af det, ja tak!
Nu blev det hele lidt længere end jeg havde forventet, men der var så sandelig også en masse at berette.
Hvis min beretning havde været en film, og jeg skulle lave en DVD (kan I huske dem?) med “directors cut”, ville jeg nævne det her med at vores allesammens myreflittige Jesper Sensei, har fået sig et par tatoveringer han aldrig har vist mig. Anders og Toni havde koordineret frisure, og Kamikaze-Kim ligner en ung David Hasselhof i sin dommerdragt
Således opfattet!
Knuselskelige hilsner
Bjørn
Skøn dag!
Vanen tro vågnede jeg og var voldsomt irriteret over igen at have sagt ja til noget der kræver at jeg står tidligt op. Det varede dog kun til køen i bageren, hvor jeg fik et lækkert rundstykke med smør og ost, og en kop kaffe!
Velfodret og velankommet til Lyngehallen, kommer der lynhurtigt gang i løjerne.
Efter den obligatoriske krammerunde, er der indmarch hvor vores nye maskot går forrest.
Jeg kunne ikke lade være med at undre mig over, at jeg aldrig har set maskotten, og Lars Grønnegaard i samme lokale nogensinde. Nuvel, det må være en tilfældighed.
Som klub er vi stillet uhyggeligt talstærkt i år, på den gode side af 20 deltagere, på et tidspunkt hele 5 coaches, og et for mig ukendt antal publiklumper af forældre, søskende, venner/bekendte og så videre.
Endvidere var vi også flot repræsenteret blandt dommere, og sågar helt op i stævneledelsen
Da vi nærmest er druknet i succes hvad deltagerantal angår, var det svært at følge med i hvilke resultater vi opnåede, og i hvilken rækkefølge. Der må man nok lige konsultere Sportsdata, eller vores Facebook-side, hvor du formodentlig allerede har fundet vej til i læsende stund.
Jeg vil derfor også holde mig til et par profiler, som udmærkede sig udover det at få en medalje
Vores, efterhånden slet ikke så nye, Annika vinder sin pulje i kumite, og kommer ned fra podiet med en guldmedalje. Stærkt! Annika er ambassadør for familiens Reinholdts kontaktniveau, og når i løbet af finalekampen at få en advarsel for for hård kontakt, det gør modstanderen i øvrigt også, og således er der balance på karma-kontoen. Hun formår herefter at holde intensiteten, uden at sætte føringen over styr. Den slags kræver et helt særligt sæt nerver. Flot!
Silas må se på at bror Noah stikker af med guldmedaljen i deres pulje, som tvillinger kommer man desværre aldrig til at opleve det som andre søskende gør, at de fra tid til anden vil være i forskellige aldersklasser, og derfor forskellige puljer.
Det var dog heller ikke værre, at han måtte overvære medaljeoverrækkelsen, med sin egen bronzemedalje om halsen. Mit personlige indtryk, var dog at Silas var den i hele puljen, der generelt viste det største overblik. Det var som om han lige havde det ekstra at have luret hvor modstanderen var på vej hen, og kunne i nogen grad navigere efter det. Jeg er ikke i tvivl om at han nok skal nå langt.
Sidste profil er Ditlev, som er helt ny i gamet, og kun har haft gi på siden august. Vi kan ikke have været mange træninger inde i sæsonen, før han meldte sig til stævnet.
Efter en solid opvarmning orkestreret af ærværdige Frederik senpai, var han toptunet og klar til kamp. Første kamp vinder han 3-0, og den sender ham direkte i finalen.
Han havde forberedt sig på 2-3 teknikker, og den der så virkede bedst, blev brugt flittigt. Finalen ender desværre med en sejr til modstanderen, men ikke desto mindre tog Ditlev derfra, med lidt sølv i opsparingen. Det blev bemærket fra flere andre tilskuere, at her er tale om en masse potentiale. Jeg glæder mig til at se ham næste år
Den store finale bød på en række flotte kataer, der er nogle af deltagerne der virkeligt kan deres kram her. Og det glædede mig at der faktisk også var udøvere der stadig havde deres kulørte bælter. Det vidner om at man ikke er garanteret en sejr, bare fordi man iklæder sig sort.
Anne fra Saiko gjorde det største indtryk på mig. Med en klippestabil kata, hvor hun sparker og slår løs til højre og venstre, samtidig med at hun står helt roligt på gulvet, vandt hun en velfortjent guldmedalje. Imponerende!
I kumite-finalen var der lige action nok for min smag. En uheldig kæmper fra Shinto, måtte hentes i ambulance, og vi var alle meget urolige. Heldigvis var stævnelægerne hurtigt henne og tilse ham, mens dommerne slog ring om ham, så vi forsikredes at han var i trygge hænder.
Shinto vandt i øvrigt hold-kumite, på trods af at de manglede en kæmper. Ret stærkt gået.
Den nye klub Gribskov, havde deres Victor i individuel finale, og han gav os lige en opvisning i hvad det vil sige at være hurtig. Jeg gik lige igang med en vejrtrækning, og før jeg var færdig med den, havde han scoret endnu et point. Han vandt også finalekampen, og jeg har hørt flere der mener de hørte at han brød lydmuren med sine teknikker
Det var som sagt en skøn dag!
Jeg håber at vi kan sende endnu flere publikummer og kæmpere afsted næste år. I mine øjne er det vores største succes vi endnu har haft, med udebane-publikum. Meget mere af det, ja tak!
Nu blev det hele lidt længere end jeg havde forventet, men der var så sandelig også en masse at berette.
Hvis min beretning havde været en film, og jeg skulle lave en DVD (kan I huske dem?) med “directors cut”, ville jeg nævne det her med at vores allesammens myreflittige Jesper Sensei, har fået sig et par tatoveringer han aldrig har vist mig. Anders og Toni havde koordineret frisure, og Kamikaze-Kim ligner en ung David Hasselhof i sin dommerdragt
Således opfattet!
Knuselskelige hilsner
Bjørn
Super flotte resultater til dagens stævne, søndags kumite holdet holder derfor en velfortjent hviledag i morgen søndag den 7. November🏅🏅
Dagens høst fra SKIF CUP 2021 er følgende
Noah 1. plads (kumite)
Annika 1. plads (kumite)
Gabriel 2. plads (kumite)
Ditlev 2. plads (kumite)
Silas 3. plads (kumite)
Oliver 3. plads (kumite)
Jonas 3. plads (kata)
Liva 3. plads (kata)
Mathilde 3. plads (kata)
Kaja 3. plads (kata)
Isabel 3. plads (kumite)
Super flot resultat - stort tillykke og tak for opbakning til forældre og klubkammerater der kiggede forbi og heppede i løbet af dagen.
Dagens høst fra SKIF CUP 2021 er følgende
Noah 1. plads (kumite)
Annika 1. plads (kumite)
Gabriel 2. plads (kumite)
Ditlev 2. plads (kumite)
Silas 3. plads (kumite)
Oliver 3. plads (kumite)
Jonas 3. plads (kata)
Liva 3. plads (kata)
Mathilde 3. plads (kata)
Kaja 3. plads (kata)
Isabel 3. plads (kumite)
Super flot resultat - stort tillykke og tak for opbakning til forældre og klubkammerater der kiggede forbi og heppede i løbet af dagen.
Så bliver der pakket julelodder - dem sælger vi til glæde for klubben, men i særdeleshed også til Børnehjælpsdagens arbejde for anbragte og udsatte unge i Danmark. Så støt gerne den gode sag, hvis du møder en af vores “sælgere”. 🥰
Med midlerne fra DIF og DGIs genstartspulje skulle voksenholdet i dag pleje de sociale relationer. Der skulle dystes i en 3-kamp, først i gokart, dernæst målskydning (paintball) og afslutningsvis bueskydning. Undervejs blev der bragt lækre pizzaer ud, så vi ikke gik helt kolde. Stort tillykke til Kåre, Frederik og Maria med hhv første, anden og tredje pladsen - I var de sejeste i dag! Tak for en skøn dag i godt selskab med både de unge og “ældre” på holdet.