Stævneberetning, Gladsaxe Cup 2023
Det er jo efterhånden en tradition for os at være tilstede i Gladsaxe når foråret melder sig
Således også i år, hvor vi starter blidt ud med lidt kata fra morgenstunden.
Det er en sluttet kreds, og navneleg vile være helt overflødigt, thi kun Hania og Maksym deltager, med Arvid sensei og undertegnede i de respektive ringhjørner. Begge leverer nogle meget flottere Heian-godan end jeg selv kan præstere, og da det ikke er et stilartsstævne, vægter det tekniske højere, og derfor bliver de begge slået på målstregen. Vi er nede i marginaler, hvor det er enkelte decimaler der deler vandene.
Og det er så det for den morgen. Stævnet tager ikke hensyn til at man er stilet op i forkellgie kategorier, så Maksym og jeg begynder en 6-timers frokostpause. Det lyder himmelsk, men jeg var fastende, og måtte fordrive tiden med at se lidt karate. Nuvel, det var jo sådan set også det jeg var taget afsted for, og min frokostmakker underholdt for forblændende vis med iskolde kommentare om hvordan forskellige landsholdskæmpere egentlig burde lægge mere teknik i deres teknikker, så alt i alt en hyggelig frokostpause.
Tiden oprandt til kumite, og vi havde kun Maksym med. Han har i forvejen været rundt og hilse på halvdelen af salen, så han er blandt venner da han stiller til start. Hans første modstander var vist taget på biblioteket, han mødte ihvertfald ikke op, og kampen er vundet på forhånd. Dernæst en kamp mod en tilrejsende islænding. Det går godt, men vi har et par kommentarer til strategi. Strategier er jo ikke bedre end deres implementioner, så finalen ender med sølv til Maksym. Vi ville gerne have haft guld med hjem, men den ros der tilstrømmede fra resten af salen, var mere uventet. Det var en flot kamp!
Søndag morgen starter lige så blidt som lørdag, omend vi har lidt flere deltagere med og med Frederik som supplement til coach-teamet. Det er svært at have overblik, så jeg nøjedes selv med at være i Almas ringhjørne. Hun startede med at lave en fejl i Heian-Shodan, men istedet for at panikke, bruger hun strategisk reglen om at måtte starte forfra. Iskold beslutning.
Desværre honorerer dommerne ikke de kreative fortolkninger i andet forsøg, så pointene er ikke helt høje nok til at fortsætte. Flot kata!
Der gik rygter om at Sigurd kom videre, men ikke nåede finalen. Han var desværre smuttet inden jeg fik hørt om der var hold i rygterne.
Frokostpausen søndag var endnu længere end lørdag, så der var tid til at komme ud af hallen, og vi er godt mætte da vi møder til kumite senere.
Max, Frederik og Carl-Philip stiller til start.
Frederik åbner ballet, og giver/får nogle knubs. En ungersvend fra Sportskarate, der garanteret har set alle Karate-Kid filmene flere gange, hopper og danser, og laver crazy flotte spark, og vi må se os besejret.
Jeg kan lige se Max ud af øjenkrogen, men må skynde mig over til Carl Philip hvis pulje er udsat for en spændende omorganisering. Det er heldigvis lige forvirrende for alle. Carl Philip starter lidt stille, og får lidt knubs, men han ryger i opsamling og viser at han har taget vores diskuterede strategier til sig. Desværre er modstanderen lige et mulehår bedre, og løber med bronzemdelajen. I mellemtiden har Max også været i opsamling, og også her er bronzen kommet med en anden klub hjem.
Puljen slutter med stort drama, da en kæmper bliver diskvalificeret, og der er således ingen sølvvinder. Ikke nogen nem beslutning for dommerne, og vi sætter stor pris på at vi kan regne med at reglerne gælder for alle.
Således opfattet
Bjørn
Det er jo efterhånden en tradition for os at være tilstede i Gladsaxe når foråret melder sig
Således også i år, hvor vi starter blidt ud med lidt kata fra morgenstunden.
Det er en sluttet kreds, og navneleg vile være helt overflødigt, thi kun Hania og Maksym deltager, med Arvid sensei og undertegnede i de respektive ringhjørner. Begge leverer nogle meget flottere Heian-godan end jeg selv kan præstere, og da det ikke er et stilartsstævne, vægter det tekniske højere, og derfor bliver de begge slået på målstregen. Vi er nede i marginaler, hvor det er enkelte decimaler der deler vandene.
Og det er så det for den morgen. Stævnet tager ikke hensyn til at man er stilet op i forkellgie kategorier, så Maksym og jeg begynder en 6-timers frokostpause. Det lyder himmelsk, men jeg var fastende, og måtte fordrive tiden med at se lidt karate. Nuvel, det var jo sådan set også det jeg var taget afsted for, og min frokostmakker underholdt for forblændende vis med iskolde kommentare om hvordan forskellige landsholdskæmpere egentlig burde lægge mere teknik i deres teknikker, så alt i alt en hyggelig frokostpause.
Tiden oprandt til kumite, og vi havde kun Maksym med. Han har i forvejen været rundt og hilse på halvdelen af salen, så han er blandt venner da han stiller til start. Hans første modstander var vist taget på biblioteket, han mødte ihvertfald ikke op, og kampen er vundet på forhånd. Dernæst en kamp mod en tilrejsende islænding. Det går godt, men vi har et par kommentarer til strategi. Strategier er jo ikke bedre end deres implementioner, så finalen ender med sølv til Maksym. Vi ville gerne have haft guld med hjem, men den ros der tilstrømmede fra resten af salen, var mere uventet. Det var en flot kamp!
Søndag morgen starter lige så blidt som lørdag, omend vi har lidt flere deltagere med og med Frederik som supplement til coach-teamet. Det er svært at have overblik, så jeg nøjedes selv med at være i Almas ringhjørne. Hun startede med at lave en fejl i Heian-Shodan, men istedet for at panikke, bruger hun strategisk reglen om at måtte starte forfra. Iskold beslutning.
Desværre honorerer dommerne ikke de kreative fortolkninger i andet forsøg, så pointene er ikke helt høje nok til at fortsætte. Flot kata!
Der gik rygter om at Sigurd kom videre, men ikke nåede finalen. Han var desværre smuttet inden jeg fik hørt om der var hold i rygterne.
Frokostpausen søndag var endnu længere end lørdag, så der var tid til at komme ud af hallen, og vi er godt mætte da vi møder til kumite senere.
Max, Frederik og Carl-Philip stiller til start.
Frederik åbner ballet, og giver/får nogle knubs. En ungersvend fra Sportskarate, der garanteret har set alle Karate-Kid filmene flere gange, hopper og danser, og laver crazy flotte spark, og vi må se os besejret.
Jeg kan lige se Max ud af øjenkrogen, men må skynde mig over til Carl Philip hvis pulje er udsat for en spændende omorganisering. Det er heldigvis lige forvirrende for alle. Carl Philip starter lidt stille, og får lidt knubs, men han ryger i opsamling og viser at han har taget vores diskuterede strategier til sig. Desværre er modstanderen lige et mulehår bedre, og løber med bronzemdelajen. I mellemtiden har Max også været i opsamling, og også her er bronzen kommet med en anden klub hjem.
Puljen slutter med stort drama, da en kæmper bliver diskvalificeret, og der er således ingen sølvvinder. Ikke nogen nem beslutning for dommerne, og vi sætter stor pris på at vi kan regne med at reglerne gælder for alle.
Således opfattet
Bjørn