Stævneberetning
Venskabstævne i Glostrup, 2023
Det er efterhånden blevet en stærk tradition med venskabsstævne i efteråret, og i år var det mit favoritemne, kumite!
Uden at have talt, mener jeg der deltog 5 klubber, med kæmpere, dommere og coaches fra hver.
I år var vores deltagelse relativt stærkt, vi havde kæmpere på alle tre tatamier samtidig, og de tre (i øvrigt sindssygt veltrænede) coaches havde fuldt program.
Ballet startede med Kaya som mødte en meget dygtig modstander i første kamp, ud af det blå dukker modstanderens fod op i hovedhøjde, og Kaya er ikke sen til at klaske til den med sin kind. Desværre vælger dommerne at give pointet til modstanderen, men vi skal huske på at dommerne også er til venskabsstævne, og ikke en en OL-finale. Vi fik kampen på video, og efter en lynevaluering er Kaya klar igen, og har allerede taget et par fifs til sig. Rygterne vil vide at der var glædestårer efter kampene, og med dén indstilling er man altså godt på vej!
Den næste kamp jeg så, var Frederik, som tabte på for hård kontakt. Reglerne er enkle, og dommeren var hård men retfærdig.
Heldigvis er Frederik uhyre lærenem, så allerede i næste kamp havde han luret at man bare skulle lokke modstanderen til at ramme hårdt nok, og så ville man selv løbe med pointene.
Herman siges at have klaret sig glimrende i samme tidsrum, men jeg kan efterhånden kun følge med i én kamp af gangen.
Erik og Michael deltog i jiyu ippon, og jeg tør godt sige at de dominerede tatami. Soleklare teknikker, og masser af udstråling. Vi fik et par pointers fra den højest graduerede kvindelige dommer vi har herhjemme, og de to kamphaner var ikke sene til at implementere dem. Rygterne vil vide at det japanske hovedkvarter overvejer at skrive lærebøgerne om, efter denne show of force
Om det er på det her tidspunkt der er en opvisning, er jeg lidt usikker på, men lad os for beretningens skyld sige at det var.
Glostrups ninja-spirer plejer at lave alle mulige crazy tricks, og de sparkede løs til højre og venstre, på alt og alle der rørte en muskel. De var anført af vores gode ven, Kurt Senpai, og jeg ved fra et par kurser, at han kæmper på cirka samme måde.
Der var også en fin lille vietnamesisk dragedans, og nu ved jeg da hvad jeg skal klædes ud som, næste gang jeg skal på discoteque.
Videre til næste pulje! Benedicte og Sigrid skulle møde hinanden i første kamp, som efter en omkamp stadig endte uafgjort. Vi kunne heldigvis bruge kampen som udgangspunkt for planlægningen af de følgende kamp, og Sigrid drog sejrende gennem resten af puljen med sin rå gyaku-zuki. Benedicte skulle lige varme de lange arme op, og da de først var kommet i gang havde modstanderen ikke en chance
Sidste kamp jeg så var unge Ilan, som til trods for sit voksne udseende kun 40 år gammel, men det skal han såmænd nok komme efter.
Vi have lejlighed til lige at se en kamp inden han skulle på, og lagde derefter en plan som han fulgte til punkt op prikke. En enkelt advarsel for kontakt, og vist også en for at tage en spadseretur udenfor arealet, men derefter en solid præstation. En enkelt kamp røg til modstanderens fordel på en, i mine øjne, lidt tvivlsom dommerbeslutning. Men dommerne er dommerne, og de dømmer det de ser. Så må vi bare arbejde på hvad vi viser.
Samtidig vandt Maksym sine kampe i den sidste pulje, som jeg desværre ikke så. Maksym nød herefter sejren, med et glas medbragt juice, og lidt afslappen på stævnets glimrende stole.
Det er ikke muligt for mig at afslutte denne stævneberetning, uden lige at nævne den hidtil usete høje standard i kageboden.
Alle kager kostede 5 kroner, og går til Glostrups klubdragtkasse. Jeg har ikke regnet på det, men jeg vil tro at min tour-de-kage har gjort det muligt for Glostrup at købe en hel ny garderobe, og det reneste silke.
Drømmekagen var, ja, som en drøm. Æblekagen var æblet, og rouladen var rullet så stramt som man kun finder den i Dan-cakes allerfineste produktlinje.
Der er dog en slang i paradis. Nogen forsøgte at komme ærværdige Toni senpai til livs, og skænkede ham en tynd kop kaffe. Jeg har efterfølgende fået bekræftet at han er i bedring, og vil overleve.
Således opfattet
Bjørn
Venskabstævne i Glostrup, 2023
Det er efterhånden blevet en stærk tradition med venskabsstævne i efteråret, og i år var det mit favoritemne, kumite!
Uden at have talt, mener jeg der deltog 5 klubber, med kæmpere, dommere og coaches fra hver.
I år var vores deltagelse relativt stærkt, vi havde kæmpere på alle tre tatamier samtidig, og de tre (i øvrigt sindssygt veltrænede) coaches havde fuldt program.
Ballet startede med Kaya som mødte en meget dygtig modstander i første kamp, ud af det blå dukker modstanderens fod op i hovedhøjde, og Kaya er ikke sen til at klaske til den med sin kind. Desværre vælger dommerne at give pointet til modstanderen, men vi skal huske på at dommerne også er til venskabsstævne, og ikke en en OL-finale. Vi fik kampen på video, og efter en lynevaluering er Kaya klar igen, og har allerede taget et par fifs til sig. Rygterne vil vide at der var glædestårer efter kampene, og med dén indstilling er man altså godt på vej!
Den næste kamp jeg så, var Frederik, som tabte på for hård kontakt. Reglerne er enkle, og dommeren var hård men retfærdig.
Heldigvis er Frederik uhyre lærenem, så allerede i næste kamp havde han luret at man bare skulle lokke modstanderen til at ramme hårdt nok, og så ville man selv løbe med pointene.
Herman siges at have klaret sig glimrende i samme tidsrum, men jeg kan efterhånden kun følge med i én kamp af gangen.
Erik og Michael deltog i jiyu ippon, og jeg tør godt sige at de dominerede tatami. Soleklare teknikker, og masser af udstråling. Vi fik et par pointers fra den højest graduerede kvindelige dommer vi har herhjemme, og de to kamphaner var ikke sene til at implementere dem. Rygterne vil vide at det japanske hovedkvarter overvejer at skrive lærebøgerne om, efter denne show of force
Om det er på det her tidspunkt der er en opvisning, er jeg lidt usikker på, men lad os for beretningens skyld sige at det var.
Glostrups ninja-spirer plejer at lave alle mulige crazy tricks, og de sparkede løs til højre og venstre, på alt og alle der rørte en muskel. De var anført af vores gode ven, Kurt Senpai, og jeg ved fra et par kurser, at han kæmper på cirka samme måde.
Der var også en fin lille vietnamesisk dragedans, og nu ved jeg da hvad jeg skal klædes ud som, næste gang jeg skal på discoteque.
Videre til næste pulje! Benedicte og Sigrid skulle møde hinanden i første kamp, som efter en omkamp stadig endte uafgjort. Vi kunne heldigvis bruge kampen som udgangspunkt for planlægningen af de følgende kamp, og Sigrid drog sejrende gennem resten af puljen med sin rå gyaku-zuki. Benedicte skulle lige varme de lange arme op, og da de først var kommet i gang havde modstanderen ikke en chance
Sidste kamp jeg så var unge Ilan, som til trods for sit voksne udseende kun 40 år gammel, men det skal han såmænd nok komme efter.
Vi have lejlighed til lige at se en kamp inden han skulle på, og lagde derefter en plan som han fulgte til punkt op prikke. En enkelt advarsel for kontakt, og vist også en for at tage en spadseretur udenfor arealet, men derefter en solid præstation. En enkelt kamp røg til modstanderens fordel på en, i mine øjne, lidt tvivlsom dommerbeslutning. Men dommerne er dommerne, og de dømmer det de ser. Så må vi bare arbejde på hvad vi viser.
Samtidig vandt Maksym sine kampe i den sidste pulje, som jeg desværre ikke så. Maksym nød herefter sejren, med et glas medbragt juice, og lidt afslappen på stævnets glimrende stole.
Det er ikke muligt for mig at afslutte denne stævneberetning, uden lige at nævne den hidtil usete høje standard i kageboden.
Alle kager kostede 5 kroner, og går til Glostrups klubdragtkasse. Jeg har ikke regnet på det, men jeg vil tro at min tour-de-kage har gjort det muligt for Glostrup at købe en hel ny garderobe, og det reneste silke.
Drømmekagen var, ja, som en drøm. Æblekagen var æblet, og rouladen var rullet så stramt som man kun finder den i Dan-cakes allerfineste produktlinje.
Der er dog en slang i paradis. Nogen forsøgte at komme ærværdige Toni senpai til livs, og skænkede ham en tynd kop kaffe. Jeg har efterfølgende fået bekræftet at han er i bedring, og vil overleve.
Således opfattet
Bjørn